Dieselteknologi

Dieselmotoren er opfundet af den tyske ingeniør Rudolf Diesel i 1893 (1858-1913). Til forskel fra Nikolaus Ottos motor (1876) kræver dieselmotoren ikke et tændrør eller lignende til at antænde brændstoffet. I en dieselmotor sker forbrændingen ved at luften i cylinderen varmes op under kompression. Rudolf Diesel bliver født den 18. marts i Paris, og han dør under mystiske omstændigheder under en skibsrejse over Den Engelske Kanal i 1913. Rudolf Diesel er uddannet på Technische Hochschule i München, hvor han opnår de højeste eksamenskarakterer i universitetets historie. Han er kendt som opfinderen af dieselmotoren, der bruger kompression af luften i cylinderen til antænding af brændstoffet i stedet for et tændrør, som bruges i Nikolaus Ottos forbrændingsmotor. Den 23. februar 1892 får Diesel patent på motoren, og den 17. februar 1894 kører hans forsøgsmotor for første gang i 1 minut på værkstedet i Augsburg. Fordelen ved dieselmotoren frem for andre kraftmaskiner, fx dampmaskiner, dampturbiner og benzinmotorer, er den gode brændstoføkonomi. Dieselmotoren forbruger mindre brændsel, og det, den forbruger, er den billigere dieselolie, hvilket gør dieselmotoren til en attraktiv kraftmaskine til erhvervsbrug fx som drivkraft i store skibe, entreprenørmaskiner, traktorer, lastbiler og taxaer.

I dag er en stor del af videreudviklingen af Rudolf Diesels opfindelse rettet mod at formindske udledningen af miljøskadelige stoffer.