Holeby Motor Nr. 1

Holeby nr.1

I begyndelsen af det 20ende århundrede opstod mange små motorfabrikker i Danmark og Holeby på Lolland var en af dem. Fabrikken blev opkøbt af B&W i 1930.

Holebys motor nr. 1 blev produceret i 1910 og blev opstillet i Holebys kraftcentral, her trak den en generator, der lavede strøm til natholdet indtil sidst i tresserne. Den blev derefter demonteret og pakket i kasser og på paller med henblik på at blive stillet op som vartegn foran Holebys administrations bygning. Dette blev dog aldrig ført ud i livet og da DieselHouse blev indrettet forberedte man derfor et fundament med henblik på opstilling af motoren. ”Alle” motorens opmagasinerede dele blev efterfølgende sendt til DieselHouse og det viste sig desværre at mange dele var forsvundet i årenes løb. Det er trods manglende tegninger og styklister lykkedes at genskabe de manglende dele og motoren er nu samlet. Den har gennemgået de afsluttende afprøvninger og bliver præsenteret for publikum hver onsdag kl.14.00

Motordata er:

Firetakt trunk motor med to cylindre

Effekt 60 EHK ved 250 omdr./ min

Startelufttryk ca..60 bar

Maksimaltryk ca. 35 bar

Middeltryk ca. 5 bar

Trykluft indsprøjtning ved 60 bar med på bygget trykluftpumpe på forkant

Cylinderdiameter 277,4 mm

Slaglængde 410 mm