Bornholmertur, september 2017

Denne september sætter 35 personer fra DieselHouse Venner (DHV) i fællesskab kursen mod Danmarks Solskinsø. Nærmere bestemt vil der være tale om en udflugt, der strækker sig fra mandag den 18. til torsdag den 21.

Programmet for de fire dage er fyldt med en masse indslag med tanke på at kombinere muligheden for både indendørs samt udendørs aktivitet. Specifikt er planen blandt andet at lægge vejen forbi Bornholms Tekniske Samling i Allinge, og foruden dette inkluderer programmet også besøg ved Hammershus, Vang Havn, Rytterknægten, et stenbrud, glaspusterriet Baltic Sea Glass i Gudhjem samt et levende mini motormuseum, som blandt andet huser en mini Holeby motor i sand B&W-ånd.

Hvis vejret er med os, er Bornholm oplevelsescenter med øens højeste tårn på 70 meter, Lytteposten ved Dueodde fra Den Kolde Krig og en aftentur til Hammerhavn/sø også en del af planen.

Transporten foregår med bus, og Hotel Abildgaard vil udgøre de hjemlige rammer i form af all inclusive.

For nu (den 27. juni 2017) er turen lukket for yderligere tilmeldinger med mindre DHV skulle opleve nogle afbud.